Dit kæledyr har to kopier af næsten alle sine gener, en fra hver forælder. Betydningen af en variant afhænger af sygdommens arvegang:
• Recessiv nedarvning (den hyppigste i denne type analyser): Normalt skal begge kopier af genet være påvirket, før sygdommen kan vise sig, enten af samme variant i begge kopier eller af to forskellige sygdomsfremkaldende varianter, en i hver kopi. Et dyr med kun én kopi er bærer. Det bliver normalt ikke sygt, men kan i gennemsnit give varianten videre til halvdelen af sit afkom.
• Dominant nedarvning: Én kopi kan være nok til, at sygdommen viser sig, selv om det ikke altid sker.
• X-bunden nedarvning: Hanner har kun ét X-kromosom, så én kopi kan være nok til, at de bliver syge. Hunner med én kopi er som regel bærere.
• Mitokondriel nedarvning: Enkelte varianter findes i mitokondrie-DNA, som kun nedarves fra moderen. En hun med varianten kan give den videre til sit afkom, men ikke alle arver den nødvendigvis i samme andel. En han giver den ikke videre.
Hvis to bærere af samme recessive variant parres, forventes i gennemsnit ét ud af fire afkom at få to kopier, to ud af fire at blive bærere og ét ud af fire ikke at arve nogen kopier. Derfor er det særligt nyttigt at kende bærerstatus, hvis du planlægger avl.