Mennesker har opdrættet mindre og mindre hunde til nytte (skadedyrsjagt), kammeratskab og gamle lovmæssige restriktioner.
Denne miniaturestørrelse skyldes selektiv krydsning og varianter i gener såsom IGF1, der regulerer væksten.
Forholdet mellem mennesker og hunde er et af de største eksempler på symbiose mellem to forskellige arter.
Et fordelagtigt forhold for begge, taget til det maksimale, til det punkt, at den menneskelige art har krydset hunde for at forbedre de egenskaber, der interesserede den. Større lugtkapacitet i trackere som Sankt Huberts hund, evnen til at lede og kontrollere flokke af hyrder som Border Collie, den kraftfulde hastighed og smidighed i Spansk mynde…
En egenskab, der har været eftertragtet i nogle racer, kan være mere overraskende: en mindre størrelse.
Der menes at være tre hovedårsager til, at ejere kan have udviklet mindre hunde:
1. Jagt og skadedyrsbekæmpelse. En stor hund er perfekt til jagt på storvildt, men du behøver ikke 30 kilo muskler, når dit mål er at fjerne gnavere fra din stald. Et perfekt eksempel på dette er Schnauzers. Det indledende løb er det såkaldte Standard Schnauzer, hvorfra de senere fik Kæmpe Schnauzer (til græsning og beskyttelse), og senere Dværgschnauzer (til udryddelse af skadedyr).
Et andet eksempel er miniature bull terrier. Fysisk er de identiske med bull terrier, bortset fra dens størrelse. Deres mål var at jage rotter og mus på jorden.
2. Kæledyr. Efterhånden som de job, som hunde udførte, blev udskiftet eller mistede relevans, blev deres rolle som selskabsdyr vigtigere.
Ydermere, da befolkninger flyttede til byer og levede i mindre rum, var små racer bedre tilpasset disse nye forhold.
Nogle gange var disse modevaner et reelt problem. Går tilbage til Miniature Bull Terrier, da avl af stadig mindre racer blev populær, forsøgte nogle at gøre den til en legetøjshund, hvilket forårsagede alvorlige helbredsproblemer.
Heldigvis er standarder, der sikrer dyrevelfærd, etableret for længe siden, og nutidens race holdes sund af ansvarlige opdrættere.
3. Lovlige restriktioner i middelalderen. Ja, sådan lyder det. I mange europæiske samfund i middelalderen kunne man ikke have en "jagthund", hvis man ikke havde de tilsvarende jagttilladelser. Tilladelser, som få mennesker, som adelige, kunne opnå. Hos store hunde var måden at forhindre dem i at være "jagthunde" at give dem en række skader, der vil gøre dem uarbejdsdygtige til at jage. Men en anden mulighed, som mange mennesker fandt, var netop at undgå de store hunde. Ingen ville se din Pomeranian og jeg vil beskylde dig for at have en jagthund.
I øjeblikket er punkt to uden tvivl den dominerende. I byer udgør hunde, der tilhører de såkaldte miniatureracer, næsten halvdelen af alle dyr.
Hvordan får man små hunde?
For at få disse små hunde var nøglen krydsning.
Du havde kuld af hunde og krydsede de mindste mellem dem, den egenskab, du var interesseret i, i tillid til, at det nye afkom ville være i den størrelse eller endnu mindre.
Denne selektive avl krævede tid og en vis mængde held, så afkommet akkumulerede de genetiske varianter, der var af interesse. Denne proces har stået på i ti, hundreder af år. En anden fordel ved processen er, at hunde får flere afkom, end vi gør, og kan yngle hurtigere.
1400-tallets landmand, der laver genteknologi uden at vide det.
En anden måde var at krydse dyret direkte med en anden lille race. I det tidligere nævnte tilfælde af Schnauzeren, for at opnå miniaturerne, krydses med blev hovedsageligt brugt. Affenpinscher.
En anden mærkelig detalje: Hvis vi sammenligner de årlige mutationer i den menneskelige art versus hundearten, har hunde en højere mutationsrate end vores. Dens genom er mere tilpasningsdygtig end vores og med større ændringer.
For i sidste ende, som altid, er genetik nøglen til disse størrelsesforskelle.
Genetik af hundestørrelse
Indtil videre er 20 blevet identificeret gener, der ad forskellige veje regulerer dyrets kropsstørrelse.
Det bedst kendte og undersøgte gen, og sikkert det vigtigste for hundes størrelse, er genet IGF1 (Insulinlignende vækstfaktor 1). Det vurderes, at dette gen kontrollerer op til 15 % af variationen mellem forskellige hunderacer.
Dette gen koder for informationen om at producere et hormon som reaktion på væksthormon (GH). Dette hormon, blandt andre funktioner, fremmer celle- og vævsvækst, med særlig relevans under dyrets ungdom, det stadium med størst vækst.
Det er bevist, at små arter har færre kopier af dette gen og/eller mindre aktive varianter, hvilket fører til lavere produktion af hormonet.
75 % af hunde, der vejede mindre end 15 kilo, havde to kopier af C-varianten af IGF1. Og tværtimod havde 75 % af hunde, der vejede mere end 22 kilo, to kopier af T-varianten. Effekten var så markant, at forskerne direkte kaldte dem henholdsvis små og store alleler.
Andre undersøgelser har også fundet en sammenhæng mellem lave niveauer af hormonet i blodet og mindre størrelser.
Disse varianter menes ikke at være nye mutationer. Gamle ulvebestande havde dem allerede og kunne have udnyttet dem til at tilpasse sig ændringer i deres økosystem.
Imidlertid ville kun nogle af dyrene præsentere de genetiske varianter, der ligner C-allelen, og i mindre grad. Det var hundeopdrætterne, gennem selektiv krydsning, der uforvarende satte den i omløb igen.
På det kromosomale niveau ser det ud til, at "centralkontorerne" af størrelse findes i en region af kromosom 15, hvor genet er præcist placeret. IGF1.
Små hunde har den genetiske region, der minder meget om hinanden, selvom de er forskellige racer.
Et andet mærkeligt faktum er, at Rottweilere De præsenterede denne region svarende til miniatureracerne, selvom de ikke tilhører den gruppe. Dette giver os mulighed for at få en idé om kompleksitetsniveauet i de faktorer, der definerer dyrets størrelse.
Andre gener, der også vides at være involveret, er genet GHR, som koder for væksthormonreceptoren; eller genet IGF1R, receptoren for selve hormonet IGF1.
Det er meget sandsynligt, at de gener, der bestemmer højden hos mennesker, på samme måde påvirker størrelsen af hunde. Vil du bekræfte det og vide mere? Vi inviterer dig til at opdage Koko Genetics DNA-test til hunde og katte, og opdag dit kæledyrs genetiske hemmeligheder.
